Vi tilbyder følgende behandlinger

• Forebyggende behandling

• Tandrensninger

• Tandfyldninger af plast eller sølv

• Rodbehandlinger

• Kroner

• Broer

• Parodontosebehandling

• Tandudtrækninger

• Kosmetisk tandbehandling

• Helproteser

• Delproteser

• Bidfunktionsbehandling

• Smertefri behandling

  • Huller i tænderne

    En af de ting vi altid undersøger for er huller i tænderne, det er altid bedst når der er ”0-huller”

     

    Caries er en af de mest almindelige tandsygdomme.

     

    For at få caries skal der være to faktorer til stede: Bakteriebelægninger og sukker.

     

    Der er altid bakterier til stede på tænderne og i mundhulen, det er vores normalflora som ikke er sygdomsfremkaldende.

     

    Får bakterierne lov at være i fred og får de den rigtige næring (sukker) så formerer de sig og bliver til tykke bakteriebelægninger (plak), nogle af bakterierne udvikler syre når de kommer i kontakt med sukker.

     

    Hvis der er små mængder plak vil vores eget spyt neutralisere syren og der vil ikke ske noget.

     

    Hvis der derimod er store mængder plak eller hyppigt indtag af sukker så kan spyttet ikke neutralisere syren og tændernes emalje (det yderste lag af tanden) og senere dentinen (det indre lag) vil nedbrydes.

     

    Har man derfor store mængder plak eller hyppigt sukkerindtag vil man have stor risiko for at udvikle caries.

    Normalt er caries en langsomt udviklende sygdom og det er derfor muligt at standse det eller lave det inden det bliver et stort dybt hul.

     

    Hvis cariesangrebet er kommet gennem emaljen og ind i dentinen så går det ofte hurtigere da dentinen er mindre hård end emaljen.

     

    Midt inde i tanden ligger nerven. Hvis caries angrebet bliver meget dybt og når ind til nerven er det nødvendigt at rodbehandle tanden.

     

    Caries er ikke altid forbundet med smerte, fordi det er en langsomt fremadskridende sygdom.

     

    Behandlingen er afhængig af hvor dybt cariesangrebet er.

     

    Hvis det er et tidligt stadie af et cariesangreb så kan man evt. standse det ved hjælp af korrekt og omhyggelig mundhygiejne oftest suppleret med fluorbehandling.

     

    Hvis cariesangrebet er dybere så er det nødvendigt at lave en fyldning.

     

    Efter fyldningen er lavet er det vigtigt at være omhyggelig med mundhygiejnen, så der ikke igen opstår hul omkring fyldningen.

     

    Den bedste og vigtigste måde at undgå at få huller på er derfor grundig tandbørstning to gange om dagen med fluortandpasta. Man skal ikke skylle efter tandbørstning.

     

    Desuden bør man anvende tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste 1 gang dagligt.

  • Revner i tænderne

    Revner i tænderne (Infraktioner)

    Man kan se revner i den yderste del af tanden (emaljen), dette er ikke forbundet med ubehag.

     

    En dentininfraktion er en revne i den indre del af tanden (dentinen), dette kan få tanden til at gøre ondt.

     

    Det kan være kompliceret for både patient og tandlæge at lokalisere præcis hvilken tand der er årsag til symptomerne.

     

    Symptomerne fra dentininfraktioner kan optræde som smerte ved tygning specielt på noget sejt eller hårdt og tanden kan også gøre ondt når der kommer noget koldt på.

     

    Tanden kan i perioder føles helt uden symptomer fordi man automatisk tygger uden om.

     

    Man kan ikke se en dentininfraktion udefra, men der er ofte en fyldning i tanden. Man kan heller ikke se revnen på et røntgenbillede.

     

    Ofte men ikke altid kan man lokalisere tanden ved hjælp af en bidepind.

    Af og til må tandlægen bede patienten om at gå hjem og tygge videre indtil man ikke er i tvivl, andre gange er symptomerne så ubehagelige at vi må fjerne fyldningen i den mest mistænkelige tand.

     

    Når fyldningen er fjernet kan man ofte tydeligt se revnen.

     

    En dentininfraktion kan ikke forsvinde af sig selv.

     

    Dentininfraktionen opstår oftest i tænder med store fyldninger men af og til opstår de også i tænder med mindre fyldninger og sjældent i helt raske og intakte tænder.

     

    Dentininfraktioner skal behandles hvis de gør ondt, smerten er et signal om at nerven bliver påvirket og hvis tandens nerve tager skade, så må tanden rodbehandles.

     

    Når tanden og revnen er lokaliseret handler det om at få tanden holdt sammen, så revnen ikke bevæger sig når man tygger. Nogle gange er det nok med en plastfyldning.

     

    Hvis den gamle fyldning i tanden er stor, kan det være nødvendigt at sætte noget rundt om tanden for at holde den sammen, dette gøres bedst med en krone.

     

    I enkelte tilfælde er revnen så uheldigt placeret at tanden flækker på langs måske endda midt i et behandlingsforløb, i disse tilfælde er det nødvendigt at trække tanden ud.

  • Blegning

    Du har mulighed for at få bleget tænder hos os. Vi anvender klinikblegning dvs. at det foregår her på klinikken, og man ikke skal bruge blegeskinner hjemme.

     

    Du kan få bleget hele tandsættet eller enkelte tænder.

     

    Vi anvender et af markedets mest veldokumenterede blegemidler.

     

    Behandlingen tager ca. 1 time.

     

    Behandlingen kan give følsomme tænder, særligt de første døgn.

     

    Ligeledes skal man være opmærksom på, at plastfyldninger ikke kan bleges, så hvis der er synlige plastfyldninger i fronten bør disse udskiftes efter endt blegning, da de vil fremstå mørke i forhold til de nu lyse tænder.

     

    Priser:

    Hele tandsættet:

    3000,-

     

    Under- eller overkæbe (1/2 tandsæt): 2000,-

     

    Èn tand:

    1500,-

  • Fyldninger

    De fleste har haft et hul (caries) i tanden og fået en fyldning.

     

    Der findes forskellige fyldningsmaterialer man kan fylde i tanden.

     

    I tænder med mindre cariesangreb eller frakturer kan man anvende plast, sølvamalgam og glasionomer.

     

    I dag bruger vi først og fremmest plast da sølvamalgam kun må anvendes i meget begrænset omfang.

     

    I tænder der er kraftigt beskadiget eller som er rodbehandlet anbefales det at få lavet et støbt indlæg eller en krone, da plast ikke kan holde.

     

    Hvis du vil vide mere om fyldningsmaterialer læs her:

     

    Plast:

    Plast er et tandfarvet fyldningsmateriale. Plast bindes/limes fast til tanden vha. forskellige bindingsmidler og derefter bygges plastfyldningen op i lag der hærdes med UV-lys undervejs. Afslutningsvis afpudses og poleres fyldningen. Plastfyldninger er færdighærdede når man forlader klinikken og man må derfor tygge med det samme.

     

    Glasionomer:

    Glasionomer er et tandfarvet fyldningsmateriale der ikke er slidstærkt og anvendes derfor hyppigst til fyldninger langs tandkødsranden eller som langtidsprovisoriske (midlertidige) fyldninger.

     

    Sølvamalgam:

    Sølamalgam er det almindeligste fyldningsmateriale og frem til oktober 2010 det oftest anvendte. I oktober 2010 kom der dog begrænsninger på brug af sølvamalgam så vi anvender det meget sjældent i dag.

     

    Gamle sølvamalgam fyldninger kan udvide sig og være medvirkende årsag til revner (infraktioner) i tænder samt til at tænderne knækker.

  • Paradentose

    Paradentose og Tandkødsbetændelse

     

    En tand sidder fast i kæbebenet ved hjælp af små fibre. Uden på kæbebenet (knogle) sidder tandkødet. Tandens rod ligger i kæbebenet og tandens krone er synlig i munden over tandkødet.

     

    Ved overgangen mellem kronen og roden sidder tandkødet, det danner en naturlig lomme der er mellem 1-3 mm dyb.

     

    Sundt tandkød:

    Er blegt, nobret og bløder ikke ved tandbørstning og brug af tandtråd og tandstikker, ingen tandkødslommer er over 4 mm.

     

    For at få og bevare sundt tandkød er det nødvendigt at børste tænder grundigt 2 x daglig, gerne med elektrisk tandbørste og at bruge enten tandtråd, tandstikker eller mellemrumstandbørster 1 x daglig.

     

    Tandkødsbetændelse (gingivitis):

    Er en kronisk betændelse i den del af tandkødet der sidder tæt på kronen. Fibrene og kæbebenet (knoglen) er ikke ødelagt.

     

    Tandkødsbetændelse opstår hvis tænder ikke er helt rene så samler der sig bakterier langs tandskødsranden som belægninger, det er det vi kalder plak.

     

    Når plak ikke fjernes så forkalker det og bliver til tandsten, tandsten er meget ru og giver derfor anledning til at endnu mere plak samles.

     

    Både tandsten og plak irriterer tandkødet og kan føre til tandkødsbetændelse.

     

    Ved tandkødsbetændelse bliver det lidt hævet og rødt og blødende ved børstning og brug af tandtråd/tandstikker.

     

    Tandkødsbetændelse kan behandles med omhyggelig mundhygiejne og tandrensning hos tandlægen eller tandplejer.

     

    Paradentose:

    Paradentose kan opstå, hvis man ikke får behandlet en tandkødsbetændelse. Betændelsen vil brede sig ned langs tanden, så tandkødslommerne bliver dybere og dybere. Bakteriebelægninger og tandsten vil følge med ned i “lommerne”. Tænderne mister deres fæste i knoglen og bliver løse. Paradentose opstår ikke pludseligt, men udvikler sig over tid. Paradentose gør oftest ikke ondt og kan derfor overses.

     

    Paradentose behandles med en dybere tandrensning og rodafglatning og i særligt alvorlige tilfælde med operation.

     

    Da tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og paradentose, anbefales rygestop

    Hvis man har paradentose er det ofte nødvendigt at komme hos tandplejer eller hos Tandlæge 3-4 x årligt.

  • Rodbehandlinger

    De fleste rodbehandlinger skyldes et hul i tanden der når helt ind til nerven. Det kan dog også skyldes et slag (traume) eller en ravne (infraktion) i tanden.

     

    Når der er gået betændelse i nerven eller nerven er død er det nødvendigt at rodbehandle tanden.

     

    Hvis der er gået betændelse i nerven kan man få tandpine i varierende grad, tandpinen kan blive uudholdelig og det kan være umuligt at få smertestillende tabletter til at virke. Smerten kan virke dunkende og føles som om det er flere tænder eller øret og kæbehulen der er årsag til smerterne. Det kan være svært præcis at udpege hvilken tand der er årsag til smerterne.

     

    En tand med en død nerve kan være helt uden symptomer måske er den lidt øm eller den kan skifte farve og nogle gange er det et tilfældigt fund på et røntgenbillede der er årsag til diagnosen. Sådan en kronisk infektion kan af og til blive akut og give anledning til en tandbyld, hvis dette er tilfældet skal rodbehandlingen oftest suppleres med antibiotika.

     

    Ved rodbehandlingen fjernes nerven inde i tanden helt til rodspidsen. Længden af kanalen bestemmes enten med røntgen eller med en elektronisk måler. Nerven fjernes med roterende file og der skylles med en desinficerende væske mange gange undervejs. Kanalen skal derefter fyldes med et gummimateriale (guttapercha) oftest kan man gøre det med det samme og af og til må man vente.

     

    Afslutningsvis tages et kontrolrøntgenbillede hvor rodfyldningens kvalitet vurderes. Efter fyldningen skal tanden lukkes med en fyldning og efter ½ -1 år bør tanden forsynes med krone, da en rodbehandlet tand er svækket og knækker lettere end andre tænder.

     

    Efter rodbehandlingen kan der være smerter og ømhed, dette kan vare dage. Hvis smerterne er aftagende er det som forventet, hvis smerter vedbliver eller forværres skal man kontakte tandlægen igen.

     

    Nogle rodbehandlede tænder vil med tiden ændre farve dette kan ikke forudsiges.

     

    En rodbehandling er en kompliceret behandling og derfor er det af og til nødvendigt at lave en fornyet rodbehandling, dette er medvirkende årsag til at vi gerne afventer den endelige kronebehandling.

  • Kroner & broer

    Kroner

    Hvis en tand er stærkt beskadiget enten pga. store fyldninger, rodbehandlinger eller fraktur/infraktioner kan det være umuligt at genopbygge tanden med en fyldning, det er så nødvendigt at lave en krone. En krone kan fremstilles af guld, porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn.

     

    Hvis tanden er rodbehandlet og det er meget lidt tand tilbage kan det være nødvendigt at forsyne tanden med en opbygning inden kronen kan laves. Opbygningen forankres i rodkanalen og kan enten laves med en præfabrikeret stift og plast eller som en individuel teknikerfremstillet opbygning.

     

    Når tanden er slebet til forsynes tanden med en midlertidig krone der helst skal sidde på tanden til den endelige krone kan cementeres.

     

    Når kronen skal cementeres kan det ofte være nødvendigt at justere lidt på kronen. Efter cementeringen kan der af og til være forbigåendende smerter disse vil ofte aftage over tid.

     

    Broer:

    Hvis man har mistet en tand kan denne erstattes med en bro. En bro består af tre eller flere sammenhængende kroner, hvor nabotænderne til de manglende tænder fungerer som bropiller og derved er bæreled for de manglende tænder.

     

    Broer kan som kroner fremstilles i guld, porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn.

     

    Fremstillingen og arbejdsgangen er som for kroner.

Tandlægerne på Torvet

Tandlæge Frederikke Köhler

Algade 26

5500 Middelfart

Kontakt os på telefon

6441 0481

6446 2485

 

Copyright © 2017 Torvetandlægerne

Åbningstider

Mandag 8.30-18.00

Tirsdag 8.00-15.30

Onsdag 8.00-15.30

Torsdag 8.00-17.00

Fredag 8.00-15.00

a